„Teknologi forandrer ikke ældreplejen. Det gør mennesker.“

Interview med Care-AI-projektleder Stine Gundtoft Roikjær

I tre år har vi gennem Care-AI samlet aktører fra plejesektoren, forskningsverdenen og erhvervslivet i Tyskland og Danmark. Sammen med projekt- og netværkspartnerne har vi undersøgt, hvordan/om kunstig intelligens kan understøtte plejen, og hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at innovationer kan finde vej til praksis.

Kort før projektets afslutning har vi talt med projektleder Stine Gundtoft Roikjær om de vigtigste erkendelser fra Care-AI, de udfordringer, der stadig er, og hvorfor fremtidens pleje ganske vist kan understøttes af teknologi, men først og fremmest formes af mennesker.

Hvad er den største succes ved Care-AI set med dine øjne?

Den største succes er for mig, at det er lykkedes os at holde mennesket konsekvent i centrum i et projekt, der på papiret handler om kunstig intelligens. I stedet for at spørge, hvad AI kan gøre, har vi igen og igen spurgt: Hvad kræver god pleje og omsorg, og hvordan kan AI teknologi understøtte den?

I samarbejdet med plejepersonalet blev det tydeligt, hvor afgørende kendskabet til den enkelte beboers liv, erfaringer og ønsker er for at kunne yde god, personcentreret pleje og omsorg. Samtidig kan denne viden være vanskelig at finde og bringe i spil i en travl hverdag. Denne erkendelse blev et vigtigt afsæt for udviklingen af vores AI prototype Claire.

Claire er udviklet til at gøre betydningsfuld narrativ og biografisk information om den enkelte beboer lettere tilgængelig for medarbejderne, når den kan være relevant i en konkret plejesituation. På den måde undersøger vi, om Claire kan skabe bedre forudsætninger for faglig refleksion og mere individuelt tilrettelagt pleje.

Fagligt er jeg stolt af, at vi ikke blot udviklede den teknologi, vi forestillede os fra starten. Vi lod vores empiriske resultater ændre projektets retning. Som forsker mener jeg, at det er afgørende. Man skal være villig til at erkende, at det oprindelige spørgsmål måske ikke var det helt rigtige.

Personligt er jeg også meget stolt af samarbejdet. Det var ikke altid let at samle plejeorganisationer, forskere, designere og teknologivirksomheder fra Danmark og Tyskland. Men netop derfor opstod der perspektiver, som ingen af os kunne have udviklet alene.

Hvilken erkendelse har især præget dit syn på AI i plejen?

Den vigtigste erkendelse er måske, at adgang til information ikke er det samme som adgang til forståelse.

Plejepersonale har ikke kun brug for information. De har brug for sammenhænge, som hjælper dem med at forstå mennesker bedre.

I løbet af projektet blev det tydeligt for os, at livshistorier ofte kun er dokumenteret i begrænset omfang. Derfor kom det ikke længere kun til at handle om at kunne finde information igen, men også om først at få den vigtige viden om den enkelte beboer frem og gjort anvendelig i plejen.

Det har også ændret mit syn på AI. Teknologi kan yde et vigtigt bidrag, men kun hvis den bygger på information af tilstrækkelig kvalitet, indgår i meningsfulde arbejdsgange og understøtter en plejekultur med mennesket i centrum. Kunstig intelligens kan ikke i sig selv kompensere for mangelfulde data, uhensigtsmæssige processer, dårlig organisering eller manglende inddragelse af medarbejderne.

Hvilken betydning vil Care-AI have efter projektets afslutning?

Den vigtigste betydning ligger efter min mening ikke i et enkelt produkt, men i den viden og det netværk, der er opstået. I dag ved vi langt mere om, hvilke forudsætninger der skal være på plads for at anvende AI meningsfuldt i ældreplejen: gode data, inddragelse af plejepersonale, digitale kompetencer, tillid og en omhyggelig integration i de eksisterende arbejdsgange.

Derudover er der opstået et grænseoverskridende netværk bestående af omkring 40 organisationer og virksomheder, som vil bestå efter projektets afslutning. Dette økosystem skaber grundlaget for fremtidig innovation og samarbejde.

Mit vigtigste budskab er enkelt: Begynd ikke med teknologien. Begynd med omsorgsopgaven.

Først når vi forstår, hvilken støtte beboere og plejepersonale faktisk har brug for, giver det mening at spørge, hvilken rolle teknologi kan spille.

Pleje er og bliver en dybt menneskelig opgave. Teknologi kan understøtte relationen, fagligheden og omsorgen, men den kan og skal ikke erstatte dem.

Afsluttende tanker

Care-AI blev skabt for at bane vejen for kunstig intelligens i ældreplejen. At bane vejen betyder ikke, at vi allerede er nået i mål. Det betyder, at vi har udforsket terrænet. Vi har lært om mulighederne, men også om barrierer, etiske spørgsmål, organisatoriske realiteter og de menneskelige værdier, som skal forme den videre udvikling.

Og måske vigtigst af alt: Vi har skabt relationer på tværs af faggrupper, sektorer og den dansk-tyske grænse, som kan føre arbejdet videre.

Jeg ser dette som en vigtig del af projektets arv. Teknologien vil fortsætte med at udvikle sig hurtigt. Vores fælles opgave er at sikre, at vores forståelse af omsorg, ansvar og de mennesker, vi udvikler løsninger til, udvikler sig med samme alvor og omtanke.

For mig er det den egentlige betydning af udsagnet:

„Teknologi forandrer ikke ældreplejen. Det gør mennesker.“